Skal du bruge gasfjedrer til dit nye projekt?

Hvis du er en rigtig gør-det-selv mand eller kvinde, så findes der måske ikke et projekt, hvor du ikke tager kampen op. Nogle projekter er mere indviklet end andre, og nogle projekter kræver nogle lidt mere specielle typer materialer eller værktøj, som man ikke lige kan støve op nede i det nærmeste byggemarked.

En af de ting, som rigtig mange danskere aldrig har haft behov for, og måske ikke stødt på, før et gør-det-selv-projekt er sat i værk, er gasfjedrer. Det er en af de små, men geniale ting, som man ikke lægger mærke til i dagligdagen, før man har en ødelagt en af slagsen, og derfor skal have fat i en ny, eller fordi man simpelthen er startet på et projekt, der kræver gasfjedrer.

Gasfjedrer til gør-det-selv projekt

Et projekt kan se meget simpelt ud, men eskalerer, når man først er kommet i gang. Lad os tage et eksempel: Du vil gerne lave dine helt egne køkkenlåger. De gamle er grimme, og du vil gerne have noget helt unikt, som ingen andre har. Du går i gang med at designe dem, og du er meget tilfreds med resultatet. Nu skal de monteres på køkkenskabene, men hov – der er noget galt. Lågerne smækker i, hver gang du skal bruge noget i skabet. Du mangler simpelthen gasfjedrer!

Vi lægger ikke mærke til dem, når vi går i skabene og i skufferne. Det er dem, der sørger for, at lågerne ikke smækker tilbage i hovedet på dig, når du har åbnet skabet. Uden dem, vil du få nogle rigtig ærgerlige låger, der virker løse og langsomt lukker i, mens du roder inde i skabet.

Gasfjedrer i standardmål og specialmål

Gasfjedrer findes som standardmål, men de kan også bestilles i specialmål. Dette kan eksempelvis være en nødvendighed, hvis du har fundet nogle rustikke køkkenlåger, der kommer fra en tid, der ikke harmonerer med de nuværende køkkenelementer. Sådan en gasfjeder kan heldigvis bestilles online, hvor den leveres med rekordfart, så projektet ikke behøver at gå i stå i ugevis.

Gasfjedrer er anvendt til meget mere end blot køkkenskabe. Det er blandt andet også dem, der er anvendt i biler, hvor de eksempelvis sørger for, at bagklappen ikke farer ned i hovedet på dig, når du står og bukker dig ind over bagagerummet. Det er en virkelig genial opfindelse, der kan bruges til alverdens praktiske projekter.