Hvad er farvede kontaktlinser? Alt du skal vide

Kontaktlinser er hverdagen for mange mennesker, og der findes et stort udvalg af kontaktlinser, som hver især retter sig mod forskellige behov. En af de mange muligheder på markedet for kontaktlinser, er farvede kontaktlinser. Disse kontaktlinser er steget i popularitet over de seneste år, og dét er der god grund til.

Men hvordan fungerer farvede kontaktlinser? Og skal man vælge dagslinser eller månedslinser? Læs med, og find ud af alt du skal vide om farvede kontaktlinser.

Sådan fungerer farvede kontaktlinser

Farvede kontaktlinser minder på mange måder om almindelige kontaktlinser. I modsætning til almindelige kontaktlinser er de dog designede til at fremhæve farven på øjets iris. Alt efter hvordan den linsem er opbygget, betyder det enten at linsen vil forstærke farven i iris, eller helt ændre den. Farvede kontaktlinser er en nem og ufarlig måde at ændre sin øjenfarve på, når man håndterer kontaktlinserne korrekt og hygiejnisk.

Alt efter hvilken effekt du ønsker dine farvede kontaktlinser skal give, er der altså forskellige typer kontaktlinser at vælge mellem. Du kan finde et stort udvalg af farvede kontaktlinser hos Vision4U på vision4u.dk. Find dine farvede kontaktlinser her, og opnå hurtigt den virkning, du ønsker.

Farvede kontaktlinser med og uden styrke

Er du vant til at benytte kontaktlinser, er farvede kontaktlinser et oplagt valg, hvis du har lyst til at ændre eller fremhæve dine øjnes udseende. Denne type kontaktlinser kan dog også fås uden styrke. Farvede kontaktlinser uden styrke benyttes udelukkende af kosmetiske årsager. De fås til gengæld i et virvar af forskellige farver, og sågar former!

Før i tiden var farvede kontaktlinser uden styrke mest brugt til eksempelvis film- og medieproduktion, eller det såkaldte cosplay, hvor man klæder sig ud som fiktive figurer fra forskellige populære film-, videospil- eller serie-universer.

I dag er det dog ikke et særsyn, at farvede kontaktlinser uden styrke bruges i det daglige af normale mennesker. At benytte disse kontaktlinser, er blot endnu en måde at udtrykke personlighed og unik stil på.

Farvede 1-dagslinser eller månedslinser: Hvad skal man vælge?

Benytter du i forvejen kontaktlinser, er du sikkert kendt med de forskellige typer kontaktlinser på markedet. Afhængigt af hvor ofte du regner at benytte dine farvede kontaktlinser, kan du både spare ved at benytte 1-dagslinser og månedslinser.

Regner du med at benytte dine farvede kontaktlinser dagligt, vil du i det lange løb kunne spare penge ved at vælge månedslinser over dagslinser. Selvom månedslinser ofte er dyrere på grund af deres øgede holdbarhed, vil det altså betale sig at benytte disse. Du vil nemlig spare penge i længden med månedslinser, når du bruger dem dagligt. Tænker du derimod at du vil benytte farvede kontaktlinser en gang imellem, og ikke dagligt, vil det være et bedre valg at vælge dagslinser. Endagslinser er billigere end månedslinser, da de ikke er designet til at holde til mange dages brug.

Ja, farvede kontaktlinser er en oplagt mulighed for at ændre på sin øjenfarve. Når du vælger den rigtige type, vil du kunne nyde fuld gavn af de mange muligheder disse linser giver.